23948sdkhjf

Coop samler marketing i én afdeling

Coop tager et nyt skridt mod ét Coop.

Marketingfunktionerne samles i én afdeling under ledelse af marketingdirektør Pia Niemann.

Fremover skal afdelingen understøtte den taktiske markedsføring af Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og Fakta samt markedsføringen af Coops egne brands og udviklingen af Coop som masterbrand.

Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

- Formålet er at skabe størst mulig synergi internt, så vi kan få størst mulig synlighed eksternt. Eller sagt på en anden måde: Vi vil bruge færre penge i baghaven, så vi kan bruge flere i forhaven, siger Pia Niemann.

Ét Coop er en del af den strategi som formanden for Coop, Lasse Bolander, netop er blevet genvalgt på. Kunderne vil fortsat møde de forskellige kæder og brands, men bag kulisserne bliver arbejdet og organisationen forenklet, så flere ting udvikles i fællesskab.

Pia Niemann kom til Coop i 2015 som brand manager. I september 2016 blev hun marketingdirektør for Kvickly, SuperBrugsen og Dagli'Brugsen.

Før da var hun bl.a. kontaktdirektør for reklamebureauet DDB Copenhagen i ca. syv år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172